Loopmodellen

Den mediepædagogiske loopmodel

Temaloop

Vi ønsker at beskæftige os med en anden kultur end vores egen. Vores fokus vil være på nationalretter/ madkultur - som også er vores overemne. Vi vil bidrage med nogle retter, som er særlig danske såsom stegt flæsk med persillesovs, frikadeller eller risengrød osv. Afhængig af hvilket land vi får, skal de bidrage med noget, de synes er særligt for deres land/traditioner. Vores tanker går på, at vores ide bedst passer på en bestemt målgruppe. Den målgruppe, som vi tænker vil passe bedst til vores samskabelsesprojekt vil være mellemtrinnet, 4.-6. klasse.

Vi tænker at lave en evidens undersøgelse på gaden, hvor vi vil spørge hvad danskerne ser som traditionelle danske retter eller lave en undersøgelse på Facebook, hvor vi vil spørge ‘danskerne’, hvad de ser som dansk mad.

Vi vil gerne lave en ‘fiktiv’ kasse til vores blogindlæg, hvor vi sender en kasse med madopskrifter, mad-lege f.eks. snørebånd leg eller æble i vand. evt. en dansk tradition, hvor mad er i fokus. f.eks. juleaften. Hvorefter, børnene skal sende en kasse tilbage til os, med deres opskrifter, lege og deres madtradition.

I forhold til de pædagogiske læreplaner, vil vi kigge på den del som hedder “kulturelle udtryksformer og værdier”. Den vil vi bruge til, at lære dem om vores kultur (“Seks temaer i pædagogiske læreplaner - bupl.dk”, 2017). På samme måde, tænker vi, at de/institutionen vil lære os noget om deres kultur.

Vi prøver, at ramme børnenes interesser med mad, da vi tænker alle børn har et forhold til det. Ved at børnene prøver nye smage og mad, som de ikke er vant til bliver de udfordret smags- og sansemæssigt. Børnene bliver udfordret på de sekundære sanser: duft, smag, følelse (taktilsansen) og udseende (visuel sans). Dertil er lyden af, når man tygger, maden (auditiv sans) også en vigtig del i oplevelsen (Habekost, 2016). Det er vigtigt for os, at børnene finder det de laver interessant, men også at der er læring og “stof til eftertanke”. Samtidig ønsker vi, at børnene synes det er sjovt og lære noget at det.

Vores tanker går meget på, at vi “forventer eller tænker”, at de har samme muligheder som os. Dette kan jo gå hen og være et stort problem, hvis vi skulle få udlands institutionen. Ikke, at vi gerne vil, for det vil vi rigtig gerne. Men eftersom vi ikke ved hvilke muligheder de har, kan vi kun formode hvilke de har.

Æstetik og kreativt loop

Vores æstetiske del af opgaven ligger i vores interaktive “kasse”, som børnene skal være med til at sende frem og tilbage, derudover er den æstetiske del også madlavnings.
Vi vil gerne sende film og billeder med, hvor vi laver en traditionel dansk ret, som passer til en højtid. Vi forventer at stedet skal sende en form for dokumentation af, at de har lavet vores ret, som vi har bestemt. Når vi skal lave deres ret, håber vi at børnene vil sende billeder af de ingredienser vi skal bruge. Vi forventer, at stedet skal sende en form for dokumentation af, at de smager vores ret, som vi har bestemt. På den måde tænker vi, at børnene er mere med i hvad de skal lave og ikke bare skal sidde stille.

I og med, at børnene er sammen om et projekt bliver der dannet sociale fællesskaber, som måske ikke har været til stede før. Samtidig tænker vi, at man får skabt nye venskaber og dannet nye relationer, i form af horisontale og vertikale relationer (Løw, 2004). Vi ønsker, at formidle et fællesskab om det fælles tredje, hvor børnene får dannet relationer og venskaber. Dertil er det samskabelsesprojektet, som skal danne ramme om det fælles tredje, hvor børnene skal samarbejde og gå på kompromis med hinanden. Ved det fælles tredje, er det vigtigt, at pædagogen og børnene skaber noget sammen. For at magtforholdet skal nedtones, er det vigtigt at pædagogen og målgruppen arbejder sammen om samskabelsesprojektet (Vorre, 2016).

Det centrale i vores opgave er den fiktive kasse, som danner ramme for opskrifter, kulturforskelle i Danmark til et andet land, billeder, videoer mm. Dertil forventer vi, at institutionen har mulighed for at anvende en Ipad til samskabelsesprojektet.

Det æstetiske mad

Vi vægter meget, at det æstetiske i maden vi laver ser indbydende og lækkert ud. Børnene skal “spise det med øjnene”, når de ser det og få lyst til at smage det. Især synssansen, lugtesansen og smagssansen skal gøre måltidet appetitligt.

I forhold til det biologiske og naturlige perspektiv, prioriterer vi at maden, som børnene skal spise, indeholder den rigtige mængde næring og energi (Habekost, 2016).

Rammeloop

Vores forløb foregår primært i køkkenet, mellem os og den tildelte institution. Til at optage og tage billeder, er det mediet “Ipad”, vi vil anvende. Vores projekt, som de skal lave er ikke bygget op omkring faste rammer, men derimod har børnene medbestemmelse. De bestemmer selv om de ønsker, at lave mad i et køkken, uden for over bål eller noget helt tredje. Derfor er det også vigtigt, at vi har med større børn at gøre, som kan håndtere køkkenredskaber og forstå meningen i, at lave mad. Samtidig med, at de kan være selvstændige i et køkken og selv prøve ting af, uden en voksen skal fortælle det hele.

Benspænd

I forhold til vores kommende institution må børnene ikke være for store eller for små. Vi ønsker børn, som går på mellem klassetrinnet. På samme måde forventer vi, at institutionen har et køkken og har midlerne/resurserne til at færdiggøre vores samskabelsesprojekt. Til projektet skal institutionen have en Ipad/en form for optager til at dokumenter projektet til os. Vi forventer, at de har økonomi til at handle ind, så alle i gruppen kan smage den færdiglavede ret. Til projektet er det nødvendigt, at børnene kan få lov til at gå fra, eller at en voksen kan handle ting ind for dem

Et andet (stort) benspænd kan være, at vi ikke får en udenlandsk institution. Dette vil ændre på store dele af projektet og vi vil være nødsaget til at lave det meget om. Hvis vi får en dansk institution, vil vi opfinde en fiktiv kultur eller lave os til et andet land, så de danske børn “tror” de møder et andet land. Samtidig skal børnene også selv komme på et land, som de godt kunne tænke sig at vi skulle se på. Institutionen kan også vælge at være dansk, og fortælle om de danske traditioner de kender og kan huske.

Kulturforskellene mellem Danmark og Kina i børnehaver, er stor. Børnene i Kina må ikke så meget, som herhjemme. Pædagogiske værdier i Kina bygger mere på læring og disciplin kontra Danmark hvor man kigger mere på hvert enkelt barn og hjælper det socialt.  

Stemthed

Hvordan motivere vi børnene på den rigtige måde? Hvordan fanger vi bedst deres interesse? → vi vil gerne have lidt humor med i projektet. Vi vil fange dem med spas og sjov, derfor har vi i tankerne at klæde os ud under optagelserne, som kokke. Det er vigtigt at vi virkelig lever os ind i det, at lave mad og spille en figur, som de vil huske senere efter projektet.

Proces og produkt

For os er processen den vigtigst del for os. Børnene skal kende/opleve/mærke en anden kultur via maden. Vi skal gerne ende ud med et godt projekt, som børnene vil huske tilbage på, som noget sjovt og lærerigt, at det er noget, som de senere vil tage frem. Men også at de fortælle andre omkring det, familie/forældre, fordi de virkeligt inderligt synes det har været sjovt og spændende.

Kommunikation

Eftersom vi ikke kommer til at være sikre på, at institutionen ser vores blog, bliver den primære kontakt over mail med Lasse, som er vores kontakt studerende. Kommunikationen er asynkron, da det er et færdigt produkt, som vi sender videre (“Synkron og asynkron kommunikation - Gymportalen”, 2017; “Viden om - Konferencesystemer”, 2017). Produktet kan derfor heller ikke ændres når det vises i institutionen. Vi kan være ude for, at institutionen fejltolker os og misforstår vores samskabelsesprojekt. Derfor er det vigtigt, at vi tydeligere vores kropssprog på videoerne og tydeliggøre vores skriftlige arbejde.

Teknikloop

I vores samskabelsesprojekt med den kinesiske institution, håber vi at børnene må filme/tage billeder af deres bidrag til bloggen, om mad. På samme måde vil vi filme, når vi laver vores blogindlæg og klipper det sammen via Imovie. Vi har derudover tænkt på, at et at vores blogindlæg skal være en snak om de danske traditioner, og hvordan en dansk hverdag ser ud.

Kompetencer og nærmeste udviklingszone

Vi forventer, ud fra undervisningen og læste artikler, at niveauet i den kinesiske børnehave er højere end den danske. Derfor har vi sat niveauet lidt op og forventer, at de sagtens kan følge med. Hvis man kigger på zonen for nærmeste udvikling og vores samskabelsesprojekt, forventer vi at projektet rammer deres udviklingszone. Eftersom vi arbejder med en anden kultur, kender vi ikke børnenes evner og niveau, og har derfor svært ved at vide hvor deres udviklingszone er. Derfor har vi valgt, at taget udgangspunkt i danske børnehavebørns niveau (Kristensen, 2016).

Forventede ressourcer

Vi tror/forventer, at kinesiske børn i daginstitutioner er godt med på den teknologiske front. Derfor går vi ud fra, at de kan betjene smartphones, tablets og computere, på et niveau over de danske daginstitutioner. Dog er det ikke sikkert, at de kinesiske børn har adgang til den teknologi, selvom de højst sandsynligt har stor erfaring med at anvende disse midler.

Kulturloop

Digitalisering i dagligdagen, har fået langt større betydning i danske daginstitutioner.

Vi har valgt, at sætte fokus på 2 kulturer, dansk og kinesisk. Vi ønsker at fremme både den danske og kinesiske kultur, hvilket vi vil gøre via digitale medier i samskabelsesprojektet. Vi ønsker, at præsentere børnene for den danske kultur og ligeledes blive præsenteret for den kinesiske kultur.

I en dansk børnehave er det naturligt, at børnene har adgang til digitale medier. Brugen af digitale medier kan ses med 2 forskellige vinkler. Den ene vinkel, hvor det digitale gør børnene fantasiløse og en mediebesættende adfærd, som fjerne børnenes fantasi og ikke defineres som en sand leg. Set fra den anden vinkel, ser man de digitale medier, som en god kvalitet i forhold til læring. Både folkeskoler og daginstitutioner har gavn af de læringsapps, som digitale medier udbyder (Helle Skovbjerg Karoff & Stine Liv Johansen, 2015). Som tidligere nævnt, bliver de digitale medier en større ting for børn og unge. Man kan derfor ikke fjerne teknologien fra hverdagen, men vi skal derfor lære at implementere det i vores hverdag.

I forhold til ideerne, opfordrer vi og lægger op til, at børnene skal fører kameraet og komme med ideer til næste del i samskabelsesprojektet. Dette forsøger vi ved, at stille spørgsmål og “kaste bolden” over til dem i slutningen på vores videoer eller lignende.

Medborgerskab

Principperne frihed, lighed og fællesskab er grundstenene for medborgerskab. Vores samskabelsesprojekt, skal forsøge at åbne interessen for at lære en ny kultur (dansk) at kende. Vi håber børnene kan få en aktiv rolle, på lige fod med de voksne, i madlavningen. Børnene skal forsøge at deltage i en åben dialog, og frit ytre deres ideer til hvilke retter vi skal lave og hvilke traditioner de har, som vi skal lære noget om. Det essentielle for os, handler om at børnene får følelsen af medborgerskab og, at de på samme måde oplever:

-          At de hører til

-          At de kan være med

-          At de gør en forskel

(Andersen, 2016).

Litteraturliste

Andersen, J. (2016). Medborgerskab - begreb, roller og nye muligheder. I: D. T. Gravesen (Red.), Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed (1. udgave). Hans Reitzels Forlag.

Habekost, E. R. (2016). Maddannelse og sunhed. I: D. T. Gravesen (Red.), Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed (1. udgave). Hans Reitzels Forlag.

Helle Skovbjerg Karoff, & Stine Liv Johansen. (2015). Kapitel 2 - iPads og god legestemning. I: E. Brandt, J. A. Frydendahl, S. L. Johansen, H. S. Karoff, H. Kusk, A. Petersen, & K. Thestrup, Digital pædagogik. Systime.

Kristensen, I. S. (2016). Sprogarbejde i pædagogisk praksis. I: D. T. Gravesen (red.) (Red.), Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed (1. udgave). Hans Reitzels Forlag.

Løw, E. (2004). Relationer som sociale konstruktioner. I: O. Løw & E. Svejgaard (Red.), Psykologiske grundtemaer. Århus: Kvan.

Seks temaer i pædagogiske læreplaner - bupl.dk. (2017, september 18). Hentet 7. maj 2017, fra http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

Synkron og asynkron kommunikation - Gymportalen. (2017, juni 7). Hentet 7. juni 2017, fra http://gymportalen.dk/detkommunikerendemenneskeibog/6080

Viden om - Konferencesystemer. (2017, juni 7). Hentet 7. juni 2017, fra http://avenbuild.advsh.net/viden_om.asp?styleID=1&cryptID=id8xlDxrimcD6&laeringsressourceID=385&skabelonID=&side=2

Vorre, G. (2016). Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske overvejelser knyttet hertil. I: D. T. Gravesen (red.) (Red.), Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed (1. udgave). Hans Reitzels Forlag.